Voldsom promille: Så røg bilen

Et vidne ringede først til politiet og løb senere efter bilen for at så den stoppet

Natten til fredag endte en 35-årig kvinde med at miste sin bil efter en serie af farlige hændelser i det centrale Randers. 

Her blev hun set slingre rundt midt i byen, efter hun havde kørt ind i en pæl på  en parkeringsplads for derefter at køre over for rødt. 

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten. 

Tog nøglerne fra hende

Da kvinden holdt ind på en parkeringsplads løb en vaks person hen og tog nøglerne fra hende og ventede til politiet nåede frem. 

Da patruljen ankom, bad betjentene kvinden om at blæse i alkometeret, hvilket hun fik på over 2.0. 

Måtte til blodprøve

Det udløser en sigtelse for vanvidskørsel sammen med spritkørsel, hvilket resulterede i, at kvinden blev anholdt og taget med til blodprøve. 

Derudover blev hendes bil beslaglagt med henblik på konfiskation. 

Powered by Labrador CMS