Voldsom ulykke - Flygtet fra stedet

En person er fløjet på hospitalet i kritisk tilstand - en anden er stukket af

Udgivet Opdateret

Ved du noget? Du kan kontakte os her

Der er sket onsdag eftermiddag sket en voldsom ulykke ved Bækmarksbro i det nordlige Vestjylland, hvor to biler er tørnet sammen.

- Vi fik anmeldelsen klokken 16.04. Den ene bil er blevet ramt i siden og er væltet rundt på taget, oplyser vagtchef ved Midt og Vestjyllands Politi Andreas Bang Andersen til Newsbreak.dk.

Der befandt sig fire personer i den væltede bil. Den ene person - en 29-årig mand - blev hårdt kvæstet. Han er fløjet på hospitalet med helikopter.

Kritisk tilstand

- Hans tilstand er kritisk, oplyser vagtchefen.

En person i denne bil er fløjet på hospitalet. En anden er af endnu uvisse grunde forsvundet fra stedet.
En person i denne bil er fløjet på hospitalet. En anden er af endnu uvisse grunde forsvundet fra stedet.

To andre personer er kørt på hospitalet.

Leder efter ham med hunde

- Den sidste person forsvinder umiddelbart efter ulykken fra stedet. Vi ved ikke, om det er fordi han har noget at skjule, eller om det er fordi han er forvirret efter ulykken. Vi er på stedet og leder efter ham med vores hunde, fortæller Andreas Bang Andersen.

Ikke klarlagt endnu

Trafikken var en overgang spærret på stedet som følge af ulykken.

Der var fire personer i bilen, som rullede rundt.
Der var fire personer i bilen, som rullede rundt.

Årsagen til ulykken er endnu ikke klarlagt.

- Folkene er stadig derude. Der er også en bilinspektør til at undersøge omstændighederne, siger vagtchefen.

Personen i denne bil er ikke kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.
Personen i denne bil er ikke kommet alvorligt til skade i forbindelse med ulykken.
Powered by Labrador CMS