22-årig er i kritisk tilstand efter arbejdsulykke

Ung mand kom i klemme mellem traktor og en ladvogn i forbindelse med en arbejdsulykke mandag morgen

Udgivet Opdateret

En 22-årig mand er i kritisk tilstand, efter at han mandag morgen har været involveret i en arbejdsulykke nord for Ribe.

Det oplyser Syd- og Sønderjyllands Politi.

Ifølge politiet kom han i klemme mellem en traktor og en ladvogn.

Det er endnu uvist, hvordan det er sket.

De pårørende er underrettet

De pårørende er blevet underrettet om ulykken, som politiet fik en anmeldelse om kort før klokken 9 mandag morgen.

Arbejdstilsynet er også blevet informeret.

Powered by Labrador CMS