15-årig overfaldet med kniv 

Østjyllands Politi undersøger, om knivstik mod 15-årig kan forbindes med sag fra gymnasium i fredags.

Offentliggjort Sidst opdateret

Knivoverfald i Aarhus-området

En 15-årig dreng blev stukket med kniv i det vestlige Aarhus søndag aften.

Politiet undersøger en mulig forbindelse til et tidligere overfald på en 17-årig ved et gymnasium i Tilst.

Vidner opfordres til at kontakte politiet med oplysninger om hændelsen.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Endnu en dreng i Aarhus-området er blevet overfaldet og stukket med kniv, oplyser Østjyllands Politi mandag.

Søndag aften blev en 15-årig stukket på Ryhavevej i det vestlige Aarhus. 

Sagen kan muligvis have forbindelse til det overfald, som fandt sted fredag eftermiddag på et gymnasium i Tilst, og som gik ud over en 17-årig.

Kørt med ambulance 

Med ambulance blev den 15-årige kørt til hospitalet, og politiet beretter i sin offentlige døgnrapport mandag om "flere behandlingskrævende skader". 

De var dog primært overfladiske.

Politiet fik anmeldelse om sagen klokken 19.24, og man efterlyser vidner, der overværede optrinnet, eller som i øvrigt har oplysninger.

Efterforsker sagen 

Nu efterforsker betjentene, om sagen kan knyttes til episoden ved gymnasiet på Kileparken i Tilst fredag eftermiddag. 

Den 17-årige, som her blev overfaldet, er ikke elev på gymnasiet.

Powered by Labrador CMS