67.000 charterrejser til salg hos Apollo
Apollo opruster med 15 pct. flere charterrejser for den kommende sæson.
Apollo satser målrettet på at sende rejselystne danskere ud af landet og på oplevelser i hele verden i den kommende efterår- og vintersæson. Knap 67.000 charterrejser er således på programmet hos en af Danmarks største charterrejsearrangører. Det er 15 pct. flere end samme periode sidste år, og herudover kommer et stort udbud af rutefly for dem, der vil have en fleksibel rejse.
Apollos rejseoplæg for efteråret og vinter 2015/2016 er, på charterdestinationer alene, øget med 15 pct. sammenlignet med samme sæson sidste år.
Det betyder, at Apollo for den kommende sæson tilbyder intet mindre end 66.674 charterrejser. Hertil kommer rutefly, som de, der vil skræddersy deres egen fleksible charter-, storby- eller rundrejse, kan bestille gennem rejsearrangøren.
– Vi kan allerede nu se store stigninger i salget for den kommende sæson på flere af vores destinationer oven på en dansk sommer, som har skuffet mange. De higer nu efter at rejse til sol og varme i efterårs- og vintermånederne. Derfor er det oplagt at opruste på antallet af rejser. Det er bl.a. solsikre destinationer som Dubai og Fuerteventura, der trækker i danskerne, og den efterspørgsel skal vi naturligvis kunne imødekomme, forklarer Glenn Bisgaard.
Apollo flyver denne vinter desuden til en lang række oversøiske destinationer såsom: Mexico, Cuba, Maldiverne, Sri Lanka, Bali, Thailand og Vietnam.