867 smittet med corona

Dagens coronatal

876 er søndag registreret smittet med corona. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)
Udgivet Opdateret

Der er søndag registreret 867 smittede med corona.

De nye smittetilfælde er fundet i 164.565 PCR-test. Dermed er der påvist smitte i 0,53 procent af testene.

Det oplyser Statens Serum Institut, SSI.

Der er samtidig registreret et enkelt dødsfald.

I alt er 2490 nu døde med corona.

Der er 23 nye indlæggelser og det samlede antal er steget med fem.

Siden midten af april har der været indlagt under 200 coronapatienter på landets hospitalsafdelinger.

Det betyder, der lige nu er 179 indlagte med corona. 37 ligger på intensiv – af dem er 22 i respirator.

Foruden PCR-testene er der også blevet foretaget 228.428 lyntest det seneste døgn. De positive tilfælde herfra indgår dog ikke i smittetallet.

Det skyldes, at der er større usikkerhed forbundet med svarene fra lyntest. Myndighederne opfordrer derfor til, at man får taget en PCR-test, hvis man er blevet testet positiv med lyntest.

Man skal herefter stole på svaret på PCR-testen.

Opdateres …

Powered by Labrador CMS