Aarhus med stor corona-restriktion

Efter at der er konstateret smitte blandt flere plejehjemsbeboere i Aarhus, indføres der besøgsrestriktioner.

Der kan i visse situationer gives tilladelse til, at pårørende kan besøge plejehjemsbeboere indendørs. Men udgangspunktet med de nye besøgsrestriktioner i Aarhus Kommune er, at alle besøg skal foregå udendørs. KLIK og se udsatte befolkningsgrupper. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Der kan i visse situationer gives tilladelse til, at pårørende kan besøge plejehjemsbeboere indendørs. Men udgangspunktet med de nye besøgsrestriktioner i Aarhus Kommune er, at alle besøg skal foregå udendørs. KLIK og se udsatte befolkningsgrupper. (Arkivfoto) Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Scanpix
Udgivet Opdateret

Der indføres nu midlertidige besøgsrestriktioner på alle plejehjem i Aarhus Kommune.

Det sker, efter at flere af kommunens plejehjemsbeboere er konstateret smittede med coronavirus den seneste uge.

Det oplyser Aarhus Kommune i en pressemeddelelse.

(I galleriet over atiklen kan du se, hvilke personer der er mere udsatte ved smitte).

Besøgsrestriktionerne betyder, at alle besøg på aarhusianske plejehjem fremover skal foregå udendørs. Det skal ske efter aftale med plejehjemmet.

– Det er selvfølgelig ærgerligt, at der igen kommer besøgsrestriktioner, men vi må konstatere, at der er enkelte beboere på flere plejehjem, der er blevet smittet, siger Jens Lassen, der er kontorchef i Sundhed og Omsorg i Aarhus Kommune.

Der er dog en undtagelse for den allernærmeste pårørende, som også kan komme på besøg indendørs i beboerens lejlighed.

Også i visse kritiske situationer, for eksempel hvis en beboer er døende, kan besøget foregå indendørs.

Det er som en del af de nuværende restriktioner under coronaepidemien i Danmark, at der skal være øget fokus på at bruge besøgsrestriktioner på plejehjem og botilbud.

Det skal ses som et værktøj “for at beskytte særligt sårbare borgere”, fremgår det af sundhedsmyndighedernes retningslinjer.

Corona-test i Region Midtjylland

• Fra lørdag 28.03.2020 tester Region Midtjylland 1.000 personer om dagen for COVID-19.
• Det betyder, at kritisk sundhedspersonale nu kan testes, samt at langt flere patienter med mistanke om COVID-19 nu bliver testet.
• Testen foretages fra mandag på alle regionens hospitaler.
• Der kan blive behov for at prioritere i forhold til, hvem der testes. Her anvendes Sundhedsstyrelsens retningslinjer, der prioriterer patienter før sundhedspersonale.

Prioritering:
1. Patienter der indlægges, eller allerede er indlagt på hospital.
2. Udbrudshåndtering på plejecentre, bosteder, institutioner mv.
3. Særligt sårbare individer, herunder ældre, patienter med svær psykisk sygdom, nedsat kognitiv funktion, andre underliggende sygdomme, socialt udsatte m.v.
4. Medarbejdere i kritiske funktioner

Før torsdag var der udstedt individuelle besøgsrestriktioner på de plejehjem i Aarhus Kommune, der har konstateret smitte.

– Det kan være svært for både beboerne og deres familie og venner, at der igen kommer begrænsninger på besøgene, men det er selvfølgelig for at begrænse smitten, siger Jens Lassen.

Han opfordrer til, at man ringer en ekstra gang eller får sat et videoopkald op i stedet for.

– Det vækker altid glæde, siger han.

Det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der afgør, om der indføres besøgsrestriktioner på danske plejehjem.

Styrelsen vil senest 29. oktober vurdere, om restriktionerne i Aarhus skal ophæves eller forlænges.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Powered by Labrador CMS