Advarsel sendt ud til alle iPhone-brugere: Du skal opdatere med det samme

Få det gjort med det samme

iPhone-brugere skal skynde sig at opdatere den nye opdatering
Offentliggjort

Apple har frigivet iOS 18.6.2 og slår nu alarm til alle iPhone-brugere. 

Opdateringen lukker en alvorlig sikkerhedsbrist, som allerede er blevet udnyttet i målrettede angreb. 

Problemet ligger i Image/IO, som håndterer billedfiler, og kan føre til hukommelseskorruption, hvor angribere potentielt kan køre ondsindet kode på din telefon. Det skriver Forbes.

Hvad fejlen betyder for dig

Hukommelseskorruption kan ændre data på enheden og give angribere adgang til applikationer og private oplysninger. 

Det kan ske, blot ved at åbne et ondsindet billede, sendt eksempelvis via iMessage eller WhatsApp. 

Cybersikkerhedsekspert Jake Moore fra ESET advarer: ”Memory corruption issues can be manipulated to crash a process or run attacker’s code.” 

Selvom angrebene indtil videre virker målrettede, kan sårbarheden hurtigt udnyttes mere bredt.

Sådan opdaterer du

For at beskytte din iPhone skal du gå til Indstillinger, vælge Generelt og Softwareopdatering og installere iOS 18.6.2. 

Opdateringen gælder iPhone XS og senere modeller, samt udvalgte iPads og Mac-enheder. 

Apple anbefaler at installere opdateringen manuelt, da det kan tage tid, før alle enheder modtager den automatisk.

Vigtigt for erhvervsbrugere og særligt udsatte

Eksperter fremhæver, at opdateringen især er kritisk for brugere i sektorer som medier, jura og offentlig forvaltning, hvor målrettede angreb kan have alvorlige konsekvenser. 

Med denne opdatering kan du sikre, at din iPhone forbliver beskyttet mod potentielt skadelig kode og spyware.

Powered by Labrador CMS