Afsløring: Her kommer du til at møde en fotovogn
Hvor holder politiets fotovogne? Det giver politiet her dig et indblik i. De seneste år har landets 12 politikredse hver udvalgt strækninger, hvor politiets fotovogne bliver sat op. Der er flere kriterier, vognene kan blive sat op efter. L
Hvor holder politiets fotovogne? De holder der, det er nødvendigt at få trafiksikkerheden forbedret. Det afslører Rigspolitiet i en pressemeddelelse.
Her kan man læse, at politiets farkontroller har den ganske positive effekt, at bilister sænker farten i de områder, de ved, at politiets fotovogne står.
Spørger man Rigspolitiet selv, er der da heller ikke nogen tvivl om, at politiets fotovogne er med til at gøre de danske veje mere sikre at færdes på.
I pressemeddelelsen kan man læse, at gennemsnitshastigheden blev bragt ned på tre ud af fire udpegede og efterfølgende evaluerede landevejsstrøkninger. Særligt antallet af bilister, der kørte virkelig meget for stærkt, blev bragt ned, lyder det fra politiet. På to ud af tre strækninger blev antallet af bilister der kørte mindst 10km/t eller 20km/t for hurtigt bragt ned.
”Det er meget positivt. Det viser, at politiets hastighedskontrol virker. Der er en veldokumenteret sammenhæng mellem hastighed og antallet af dræbte og tilskadekomne i trafikken. Når hastigheden bringes ned, bidrager det til at reducere antallet af dræbte og tilskadekomne, hvilket er det overordnede formål med politiets færdselsindsats,” siger Erik Terp Jensen, chef for Rigspolitiets Nationele Færdselscenter, i pressemeddelelsen.
Politiets fotovogne får farten sat ned
Rigspolitiet skriver, at gennemsnitshastigheden er faldet med 2.3% på landeveje på de strækninger, man har valgt, at politiets fotovogne skal stå. Områderne, farten bliver målt i, bliver valgt for at få sænket farten eller på anden måde gøre det mere sikkert at køre.
I 2016 valgte hver af landets 12 politikredse mellem fire og otte strækninger, hvor hastigheden var for høj og uheldsrisikoen stor, og det samme har landets politikredse gjort i 2018; de vælger slet og ret strækninger, hvor folk har det med at køre for stærkt.
Det betyder, at du som bilist kan være med til at sikre, at politiets fotovogne ikke kommer til at stå der, du kører; du skal bare køre, som loven tillader det.
Ifølge politiet findes der følgende årsager til, at de forskellige strækninger bliver valgt ud:
– Høj hastighed
– Spiritus- og narkokørsel
– Uopmærksomhed