Betjente fandt hash og skunk hos bedstemor

Ransagningen af  kælderrum fandt sted på en adresse i det nordlige Aarhus

Det viste sig, at bedstemoren ikke fyrede en fed eller solgte hash.Arkivfoto: REUTERS/Toussaint Kluiters
Arkivfoto: REUTERS/Toussaint Kluiters

Udgivet Opdateret

Politiet undrede sig en hel del, da de onsdag formiddag opdagede både hash og skunk i et kælderrum i Aarhus. Kælderrummet tilhørte en nemlig en bedstemor.

Ransagningen af  kælderrummet fandt sted på en adresse i det nordlige Aarhus.

– Politiet havde en narkohund med under en ransagning af et kælderrum, som tilhørte en mand, der var sigtet i en narkosag.

Narkohunden fattede dog undervejs interesse for et helt andet rum i samme bygning. Da hunden blev ved med at markere ved rummet, klippede betjentene låsen over og foretog en ny ransagning, fortæller  Østjyllands Politi.

Salgsposer lå klar

I en plasticpose lå flere salgsposer med hash og skunk, og betjentene gik derfor op til lejligheden hos en ældre kvinde, som kælderrummet tilhørte. Hun blev i første omgang sigtet i sagen.

Kvinden kunne dog forklare, at posen tilhørte hendes barnebarn, som for omkring to år siden havde boet på adressen.

Barnebarn sigtet

Hun havde lagt posen i kælderen, da han havde glemt den, da han var flyttet.

Politiet tog kontakt til det 20-årige barnebarn, og han erkendte, at posen var hans. Han blev derfor sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer med henblik på salg – og sigtelsen blev droppet mod hans bedstemor.

Powered by Labrador CMS