Betjente jagter ung mand

Mistænkt for at stikke 13-årig med kniv

Offentliggjort Sidst opdateret

DOWNLOAD VORES GRATIS APP

Vil du altid være opdateret? Så download app'en 'Nyheder.dk' til din smartphone HER

Efterforskere ved Københavns Vestegns Politi leder efter en dreng, der er mistænkt for at stikke en 13-årig dreng med kniv fredag aften i City2 i Taastrup.

Det oplyser vagtchef i politikredsen Brian Holm.

Drengen blev meldt lettere tilskadekommen efter episoden.

- Sagen er overgået til efterforskningen. De har en mistænkt, siger han og tilføjer, at ingen endnu er blevet anholdt.

Politiet har været ude ved drengens adresse, men han har ikke været til at finde.

- Han ved nok godt, at vi gerne vil tale med ham, lyder det fra politiet.

Drengen er over den kriminelle lavalder, men politiet oplyser ikke hans alder. Han beskrives dog som værende i samme aldersgruppe som drengen, der blev stukket med kniv.

Fredag aften blev den 13-årige kørt på Rigshospitalet. Politiet kunne efterfølgende ikke sige noget om hans tilstand.

Politiet var fredag aften til stede ved storcentret City2 i Taastrup på grund af et knivstikkeri.

Spærrer centeret af 

Anmeldelsen indløb hos politiet fredag klokken 19.25.

- Det er sket inde i centret, så vi har spærret en del af centeret af. Ingen er blevet evakueret, lød det fredag aften fra politiet.

Politiet oplyste videre, at der var tale om to grupperinger, der havde haft en kontrovers.

Lørdag morgen overdrog politiet sagen til efterforskningen for at se, om de kunne komme nærmere en gerningsmand og et eventuelt motiv.

Hvad, den mistænktes motiv menes at være, oplyses ikke.

Politiet vil heller ikke oplyse, hvilke grupperinger der skal være tale om.

Powered by Labrador CMS