Bilist i lille hvid bil stukket af efter uheld i morgentrafikken

Det er ikke tilladt at stikke af fra et færdselsuheld - uanset omfanget af skader.

I krydset her kørte to biler sammen, men den ene er stukket af. Du kan se i hvilken retning på næste billede. Foto: Google Streetview
I krydset her kørte to biler sammen, men den ene er stukket af. Du kan se i hvilken retning på næste billede. Foto: Google Streetview
Offentliggjort Sidst opdateret

Midt- og Vestsjællands Politi er lige nu på jagt efter en såkaldt flugtbilist, efter der er sket et trafikuheld i Kalundborg torsdag morgen.

Der er formentlig tale om en vigepligtforseelse, hvor to biler er kørt sammen. I stedet for – som det ellers kræves – at stoppe op og udveksle informationer, valgte føreren af en “lille hvid bil” at stikke af fra stedet. Det til trods for, at politiets umiddelbare undersøgelser tyder på, at det var den bilisten i den lille hvide, der ikke overholdt sin vigepligt.

Kommunikationsansvarlig i politikredsen, Carsten Andersen, fortæller, at der ikke skete personskade ved sammenstødet.

– Vi ved heller ikke, hvorfor vedkommende kører væk fra stedet, men vi vil gerne tale med ham. Så hvis nogen ser en lille hvid bil med tydelige skader på fronten, må de gerne kontakte os, siger han til Newsbreak.dk.

Bilsten stikker efter uheldet, der skete klokken 07.36 i krydset ved Tingvejen/Holbækvej, af i retning mod øst. Det vil sige i retning mod Jyderup og Holbæk.

Midt- og Vestsjællands Politi kan kontaktes på telefonnummer 114.

Powered by Labrador CMS