Bokselegende: Så syg er Muhammad Ali

Bokselegenden Muhammad Ali er alvorligt syg. Foto: Getty Images (Arkivfoto).
Udgivet Opdateret

Bokselegenden Muhammad Ali er alvorligt syg.

Bokselegenden Muhammad Ali, der lider af Parkinsons sygdom, er hårdt ramt. Nu er det så galt, at han i sidste uge ikke var i stand til at deltage i premieren til en ny dokumentar om hans liv, ‘I am Ali’.

Ifølge hans lillebror Rahman Ali er den 72-årige tidligere sværvægter verdensmester så syg, at han dårligt kan tale eller forlade sit hjem i Arizona:

– Jeg har ikke været i stand til at tale med min bror om det (red. filmen), fordi han er syg. Han taler ikke alt for godt. Men han er stolt over, at vi er her for ham. Han har givet denne film sin velsignelse, fortæller Rahman til avisen Sunday People.

Alis 46-årige datter Maryum var også til stede ved premieren. Hun glædede sig til, at Ali fik mulighed for at se filmen i sit hjem:

– Han kommer til at elske den, det ved jeg. Han kommer til at græde og grine. Han bliver meget stolt.

Ali fik konstateret Parkinsons helt tilbage i 1984, sygdommen har dog forværret sig gradvist i de seneste år. Tilbage i februar udtalte Rahman Ali, at hans storebror kunne dø i af få dage, men det viste sig ikke at holde stik. Sønnen Muhammad Ali Jr. udtalte i januar, at der var ingen chance for, at hans far ville holde året ud.

Powered by Labrador CMS