Børnesygdom skaber dansk epidemi

Smitten stiger, lyder det fra Sundhedsstyrelsen

Flere og flere bliver smittet med børnesygdommen lussingesyge.

Sådan lyder det fra Sundhedsstyrelsen, som kalder det en epidemi.

Ligner influenza

- Symptomerne på lussingesyge er som ved en mild influenza, men ofte viser sygdommen sig først ved rødme af kinderne efterfulgt af et udslæt, specielt på arme og ben, lyder det i en pressemeddelelse

Gravide skal passe på

Der er sjældent tale om alvorlige sygdomstilfælde med lussingesyge, dog skal gravide være påpasselige, da smitten kan skade fosteret. 

-  Der er en risiko for udvikling af blodmangel hos barnet eller i værste tilfælde spontan abort. Blodmangel hos barnet kan ofte behandles, skriver styrelsen. 

Hvis man er gravid og opdager at en person i ens omgangskreds er smittet med lussingesyge, bør man kontakte egen læge. 

Powered by Labrador CMS