Brugere raser over iPhone 17 Pro: Bliver alt for hurtigt ridset

Apples nye iPhone 17 Pro er for skrøbelig

iPhone 17 Pro for alt for hurtigt ridser
Offentliggjort

Apples nye flagskib, iPhone 17 Pro, er kun lige landet i butikkerne, men allerede nu melder købere om et alvorligt problem. 

Telefonen, der koster over 10.000 kroner, bliver ifølge brugere alt for hurtigt ridset, og sociale medier flyder med billeder af enheder, der på få dage har mistet det blanke premium-look. 

Det skriver Bloomberg.

Udstillingsmodeller med tydelige mærker

Flere Apple Stores i både Europa og Asien har udstillingsmodeller, som allerede bærer præg af brugsslitage. 

Ridser i både glas og ramme er tydelige at se, især på farverne Deep Blue og Cosmic Orange.

Apple har i år skiftet titanium ud med et unibody-design i aluminium kombineret med glas på bagsiden. 

Selvom det skulle give et lettere og mere elegant udtryk, lader det til, at materialet er mere sårbart over for stød og småslag.

Historien gentager sig

Mange husker tilbage til iPhone 5, der blev kritiseret for sin anodiserede aluminiumsramme, som hurtigt afslørede ridser. 

Dengang svarede Apple, at synlige mærker var et naturligt resultat af daglig brug. 

Spørgsmålet er, om selskabet igen vil kalde det almindeligt slid, eller om de bliver nødt til at hæve produktionskravene.

Et generelt Apple-problem

Flere peger på, at udfordringen ikke er ny. 

Også MacBook Air-modeller med M3- og M4-chip har fået kritik for, at små ridser hurtigt ødelægger det eksklusive udtryk.

For mange iPhone-købere står derfor ét valg tilbage: 

At beskytte den nye telefon med et solidt cover fra dag ét, eller acceptere, at enheden hurtigt mister sin glans.

Powered by Labrador CMS