Corona-råd: Derfor skal du kun bruge ét par sko

I en britisk tv-dokumentar er det kommet frem, at coronavirus kan overleve på skoens gummisåler i flere dage.

Udgivet Opdateret

Det virker måske som hysteri, men i en dokumentar på britisk tv anbefaler to eksperter, at man altid bruger det samme par sko, når man bevæger sig ud af sit hjem.

Det skyldes en test, som eksperterne har foretaget af sko, der har vist, at coronavirus kan overleve på skoens gummisåler i flere dage. Det skriver Daily Mail.

Virus i flere dage

I dokumentaren besøger de to eksperter – en læge på en akutafdeling og en virolog – to familier, der bor i den centrale del af Storbritannien for at se nærmere på, hvorvidt deres hjem var rene eller fulde af potentiel smittefare.

Her kom det frem, at gummisålerne på sko kan opbevare coronavirus.

– De fleste sko har en ikke-porøs gummisål, hvor virussen kan overleve alt mellem tre og fem dage, lød det fra eksperterne.

Kun et par sko

Dertil kom altså råddet om så vidt muligt kun at bruge det samme par sko, når man bevæger sig udenfor hjemmet for at minimere smitten.

Ligesom eksperterne også rådgav de deltagende familier og seerne til at tage skoene af med det samme, når man kommer hjem. Og desuden at sørge for, at man placere skoene det samme sted.

Overholder man de råd, mente eksperterne, at familierne ville minimere risikoen for at sprede smitten til andre overflader i hjemmet.

Rengøring er vigtigt

Foruden at se på smittespredningen i forbindelse med sko, så undersøgte eksperterne også familiernes rengøring. Familierne skulle sørge for at rengøre deres hjem, sådan så coronavirus bakterier blev fjernet.

Men eksperterne pointerede også, at på trods af at deres hjem er rent – og dermed fri for smittefare – så risikerer de, at det bliver ødelagt hver gang, der bliver taget noget med ind i hjemmet.

Hvad enten det er sko eller varer fra indkøb. Eksperterne anbefalede, at varer fra supermarkedet blev vasket af, før man tog dem i brug.

Powered by Labrador CMS