Dansk racerstjerne pludselig død
Den tidligere danske racerkører Jens Winther er død efter et længere sygdomsforløb
Den tidligere danske racerkører Jens Winther er død i en alder af 85 år efter et længere sygdomsforløb.
Det oplyser Dansk Automobil Sports Union (Dasu) på sin hjemmeside.
Første dansker
Winther var blandt andet kendt for at være den første danske deltager i 24-timersløbet Le Mans.
Det gjorde han i 1983. I sin sidste sæson i 1986 gennemførte han desuden løbet med en 11.-plads.
Dasu beskriver Winther som en allrounder, der ikke gik så meget op i bil eller klasse - bare han kunne få lov til at køre.
Fast inventar
13 gange stillede han til start i Rallye Monte-Carlo, og i 1980’erne var han og familieteamet fast inventar i VM-serien for sportsvogne.
Først med teamets BMW M1, som han kørte til 11 klassesejre i gruppe B-klassen - datidens svar på GT3-klassen.
Jens Winther, der i 1962 blev danmarksmester i en midget-racer, blev optaget i Dasus Hall of Fame i 2021
