Danskerne modtager milliarder fra det offentlige – det går de til

Stort set alle danskere kommer før eller siden til at være afhængige af offentlige ydelser. Hvad enten der er tale om SU, børnepenge eller folkepension, kommer de fleste af os på et eller andet tidspunkt til at være afhængig af de penge, staten og kommunerne sender os.

Der er mange forskellige udbetalinger, man skal holde styr på – og de kommer på mange forskellige tidspunkter. I artiklen her forsøger vi at skabe et overblik. Nederst i artiklen finder du en stor oversigt over, hvilke offentlige ydelser man kan modtage i Danmark.

• Nye pensionsregler: Dette er vigtig viden
• 610.000 danskere står i dag op til en rigtig dårlig nyhed

I 2015 modtog 1,9 mio. danskere en ydelse fra det offentlige. Syv ud af ti af disse modtog varige ydelser som folkepension og efterløn, mens tre ud af ti modtog en midlertidig ydelse som for eksempel barselsdagpenge i forbindelse med fødsler, kontanthjælp og lignende.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statistiks publikation ‘Danmark i tal – 2017’.

De fleste offentlige udbetalinger foretages af Udbetaling Danmark, der i sig selv er et ret imponerende foretagende:

Det har ikke altid været sådan, at danskerne kunne få hjælp til snart sagt alting. Helt tilbage i 1800-tallet havde man ganske vist det, der hed fattighjælp. Men modtog man det, frasagde man sig også en masse basale rettigheder, eksempelvis stemmeretten. Det blev sikret af grundloven i 1849.

Og i 1891 tog Danmark endnu et stort skridt i forhold til at blive den velfærdsstat, vi er i dag. For her blev der for første gang indført pension – eller alderdomsunderstøttelse som det hed dengang.

Men systemet blev først for alvor udbygget i 1960’erne, velfærdsstatens guldalder. Der steg skatterne, og der blev bygget plejehjem, hospitaler og børnehaver i ét væk. I 1970 kom SU’en til.

Og det kulminerede i 1976, skriver Aarhus Universitets Danmarkshistorien:

– I 1976 kom Bistandsloven, og den kaldes ofte kronen på velfærdsstatsværket. Med loven fik hver borger en sagsbehandler, når man søgte hjælp fra det offentlige, og ansvaret for borgernes velbefindende blev i endnu højere grad lagt over til staten. Der var i første omgang tale om et skønsprincip, der i 1987 blev ændret til et retsprincip med faste takster for langt de fleste ydelser.

Siden da er det begyndt at gå en smule i den anden retning – blandt andet er efterlønnen blevet afskaffet og dagpengeperioden forkortet, men Danmark har stadig et af de største sociale sikkerhedsnet i verden – og er nogle af dem, der betaler mest i skat.

Nedgang i antallet af mennesker der er afhængige af de offentlige ydelser

Der har siden 2010 – hvis man ser bort fra SU-modtagere – været en nedgang af danskere, der er afhængige af offentlige ydelser for at få hverdagen til at løbe rundt.

Det fremgår af tal fra Danmarks Statisik – og der er flere årsager til nedgangen. De største årsager er, at der kommer flere i arbejde og at der er færre, der trækker sig tidligt fra arbejdsmarkedet.

På Newsbreak.dk har vi tidligere lavet en oversigt over, hvad staten bruger sine penge på. Og selvom vi får færre på offentlig forsørgelse, er det tydeligt, at det er den klart største post på statsbudgettet.