Dele af Norwegian konkurs

Norwegians pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark er begæret konkurs på grund af coronakrisen.

Fire Norwegian-selskaber er gået konkurs. Foto: Scanpix
Udgivet Opdateret

Selskaber som er en del af Norwegians operationer er mandag blevet erklæret konkurs, oplyser flyselskabet i en pressemeddelelse. Der er tale om pilot- og kabineselskaber i Sverige og Danmark. De tilsvarende norske er ikke berørt.

Det er bestyrelserne i de pågældende selskaber, der har truffet beslutning i løbet af mandag, står det i pressemeddelelsen. Moderselskabet Norwegian er ikke berørt af konkurserne, fremgår det.

Tre af selskaberne er danske, mens et er registreret i Sverige. Der er tale om 614 danske ansatte.

De berørte danske selskaber er Norwegian Pilot Services Denmark, Norwegian Cabin Services Denmark og Norwegian Air Resources Denmark.

Norwegian har gennemført en række tiltag for at reducere omkostningerne, men pilot- og kabineselskaberne i Danmark og Sverige er i dag blevet begæret konkurs, lyder det i meddelelsen.

– Dette har været en ekstrem tung beslutning, og jeg vil på det stærkeste beklage over for de af vores medarbejdere, der nu bliver berørt, siger Norwegians topchef, Jacob Schram.

Norwegian har gennemført en række tiltag for at reducere sine udgifter.

I sin meddelelse peger Norwegian på, at de ikke mener, at ordningerne med lønkompensation i Danmark og Sverige har været omfattende nok til, at de kunne redde arbejdspladser.

– I Norge findes der effektive hjemsendelsesmuligheder, som indebærer, at staten står for samtlige lønomkostninger under hjemsendelsesperioden, skriver Norwegian.

– Desværre findes der ikke ordninger med tilsvarende dækning i Sverige og Danmark, hvilket betyder, at der fortsat er omkostninger, selv om piloter og kabinepersonale ikke er i arbejde.

I Danmark kan virksomheder få dækket 75 procent af funktionær og 90 procent af en ikke-funktionærs løn – dog med et loft på 30.000 kroner om måneden.

Det har ingen påvirkning på Norwegians samlede forretning, lyder det.

Powered by Labrador CMS