Din Gmail-konto bliver snart slettet - medmindre du reagerer hurtigt
Du kan stadig nå at reagere
Har du en gammel Gmail-konto, du ikke tjekker så tit?
Måske en ældre adresse fyldt med gamle billeder, dokumenter eller barndomsminder?
Så er det nu, du skal stoppe op.
Google er nemlig i gang med en stor oprydning, der betyder, at millioner af inaktive konti risikerer at blive slettet permanent. Det skriver Techbook.
Google rydder ud i inaktive brugere
Det nye regelsæt, som Google indførte for nylig, rammer alle private konti, der ikke har været brugt i to år.
Inden en konto slettes, sender Google flere advarsler både til selve Gmail-adressen og til en eventuel gendannelsesmail.
Hvis der stadig ikke reageres, fjernes kontoen og alt dens indhold.
Når Google først sletter kontoen, forsvinder ikke bare e-mails, men også filer i Google Drev, billeder, kalenderaftaler og eventuelle noter.
Selve e-mailadressen kan på sigt blive frigivet, så andre kan tage den i brug.
Hvem er undtaget, og hvad bliver ikke slettet?
Reglerne gælder kun private Gmail-adresser.
Konti knyttet til skoler, arbejdspladser eller organisationer er ikke omfattet.
Derudover slettes konti med uploadede YouTube-videoer ikke i denne omgang, da de stadig betragtes som aktive.
Sådan holder du kontoen i live
Heldigvis skal der ikke meget til for at undgå sletning.
Det kræver blot, at du logger ind mindst én gang hvert andet år.
Du kan også holde kontoen aktiv ved at bruge en hvilken som helst Google-tjeneste.
Det gælder alt fra at sende en mail til at se en video på YouTube eller åbne en fil i Google Drev.
Budskabet fra Google er klart: Brug kontoen, eller mist den.
Hvis du har gamle digitale minder liggende, er det nu, du skal logge ind og sikre dem, før de forsvinder for altid.