Disse biler taber mest værdi

Det er ikke nødvendigvis en god forretning at købe en grøn elbil frem for en benzin- eller dieselbil

Udgivet Opdateret

Der kommer flere og flere elbiler på de danske landeveje. 

Salget af elbiler udgjorde i februar hele 17 procent af det samlede salg, og i årets to første måneder blev der solgt flere elbiler end hybridbiler.

Men spørgsmålet er, om det økonomisk kan svare sig at købe en grønnere bil på nuværende tidspunkt.

Elbiler er nemlig den biltype, der taber allermest i værdi sammenlignet med benzin-, diesel- og plugin hybridbiler.

Det viser beregninger, som Bilbasen har foretaget for B.T.

Stor forskel på tab

Elbilen Nissan Leaf har tabt hele 49 procent i værdi, fra den blev solgt som ny i 2018 og frem til februar i år. I 2018 hed nyprisen 302.000 kroner. I dag lyder salgsprisen på 155.000 kroner.

Det er et markant større værditab end sammenlignelige benzin-, diesel- og pluginhybrid-biler.

Til sammenligning har en VW Golf VII 1,5 TSI DSG med benzinmotor i samme periode kun haft et værditab på 22 procent. I 2018 lød nyprisen på 308.000 kroner. I dag er salgsprisen 214.000 kroner.

Grunden til, at Nissan Leaf har tabt mere i værdi, er, at der er sket nogle teknologispring - det gælder blandt andet opladning og rækkevidde - og modellen er på vej ud af markedet.

Elbil er den biltype, der taber allermest i værdi sammenlignet med benzin-, diesel- og plugin hybridbiler.
Elbil er den biltype, der taber allermest i værdi sammenlignet med benzin-, diesel- og plugin hybridbiler.

Så meget har bilerne tabt i værdi

Elbil, Nissan Leaf, årgang 2018. Nypris: 302.000 kr. Salgspris ultimo februar 2022: 155.000 kr. Værditab: 49 procent.

Plug-in, VW Golf VII GTE, årgang 2018: Nypris: 318.000. Salgspris ultimo februar 2022: 244.00 Værditab: 23 procent.

Benzinbil, VW Golf VII 1,5 TSI DSG, årgang 2018: Nypris: 308.000 kroner. Salgspris ultimo februar 2022: 214.000. Værditab: 30,5 procent.

Dieselbil, VW Golf VII 2,0 TDI DSG, årgang 2018: Nypris: 311.000 kroner: Salgspris ultimo februar 2022: 232.000. Værditab: 25 procent.

Kilde: Bilbasens beregninger for B.T. Der er taget udgangspunkt i biler fra 2018, da der i januar 2018 blev indført et nyt afgiftssystem, som gjorde pluginhybriderne og elbilerne forholdsvis billigere.

Kilde: Bilbasens beregninger for B.T.

Tallene overrasker

På tværs af bilmodeller har elbiler tabt cirka 40 procent fra 2018 og frem til i dag, mens værditabet ligger på cirka 30 procent for benzin- og dieselbiler, viser Bilbasens beregninger.

Ifølge markedsanalytiker hos Bilbasen.dk, Jan Lang, er det nogle markante og overraskende tal. Men han peger på, at vi befinder os i en helt særlig situation, hvor der er et underudbud af benzinbiler. 

- Det betyder, at vi ser historisk lave værditab på benzinbiler i øjeblikket. Under mere normale omstændigheder ville vi se nogenlunde samme værditab på benzinbiler, som vi ser på elbiler, siger Jan Lang til B.T. 

I øjeblikker er der store udfordringer med at producere og levere nye biler på grund af mangel på blandt andet chips og forstyrrelser i forsyningskæderne, og det sender altså prisen på brugte benzinbiler op.

Tab af værdi i procent

Elbil, Nissan Leaf, årgang 2018. Nypris: 302.000 kr. Salgspris ultimo februar 2022: 155.000 kr. Værditab: 49 procent.

Plug-in, VW Golf VII GTE, årgang 2018: Nypris: 318.000. Salgspris ultimo februar 2022: 244.00 Værditab: 23 procent.

Benzinbil, VW Golf VII 1,5 TSI DSG, årgang 2018: Nypris: 308.000 kroner. Salgspris ultimo februar 2022: 214.000. Værditab: 30,5 procent.

Dieselbil, VW Golf VII 2,0 TDI DSG, årgang 2018: Nypris: 311.000 kroner: Salgspris ultimo februar 2022: 232.000. Værditab: 25 procent.

Kilde: Bilbasens beregninger for B.T. Der er taget udgangspunkt i biler fra 2018, da der i januar 2018 blev indført et nyt afgiftssystem, som gjorde pluginhybriderne og elbilerne forholdsvis billigere.

Kilde: Bilbasens beregninger for B.T.

Billigst at køre i elbil

Men selvom elbiler taber mere i værdi end benzin-, diesel- og hybridbiler, kan det samlet set stadig være økonomisk fornuftigt at købe en elbil.

Når man regner alle udgifter sammen til at have en bil – herunder brændstof, reparationer, værditab osv. – er det nemlig billigst at køre i elbil.

Mens det koster omkring 2,10-2,30 kroner per kørte kilometer at have en elbil, koster det omkring 3,10-3,20 kroner at køre en kilometer i en benzinbil.

Dieselbiler er en smule dyrere end benzinbilerne, mens pluginhybrider er lidt billigere pr. kørte kilometer end benzinbiler.

Powered by Labrador CMS