DMI: Så slemt bliver det

Vi har vådt blæsevejr i vente

Udgivet Opdateret

Vejret byder på regn og blæst til hele Danmark torsdag. Man kan dog godt være heldig at se solen titte frem, efterhånden som dagen skrider frem.

- Vejret bliver mest skyet med spredte regnbyger. Der kan også snige sig en haglbyge ind, fortæller vagthavende meteorolog hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) Trine Pedersen til Newsbreak.dk. 

- Omkring middag begynder det at tynde ud i bygerne, og vi vil opleve lejlighedsvis sol - men fortsat også spredte byger, fortsætter hun.

En blæsende omgang

Vi skal indstille os på, at vejret bliver blæsende. Vi får jævn til hård vind fra sydvest. 

Temperaturen kommer til at ligge på 7-9 graders varme. 

Det bliver varmest i den sydlige del af landet. 

Ud på aftenen og natten har vi ligeledes udsigt til skyet vejr og spredte byger. 

Hele Danmark har udsigt til vådt og blæsende vejr.
Hele Danmark har udsigt til vådt og blæsende vejr.
Powered by Labrador CMS