Dræbte cyklist: Her er dommen

En 34-årig mand er onsdag blevet dømt ved Retten i Esbjerg.

En 63-årig cyklist blev dræbt ved ulykken. Foto: Localeyes.dk
Udgivet Opdateret

En 34-årig mand er onsdag blevet idømt halvandet års fængsel for at have påkørt en 63-årig cyklist på Tarp Byvej nord for Esbjerg.

Manden er dømt for uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

Cyklisten døde, og den 34-årige kørte videre. I en kæmpe brandert. Syd- og Sønderjyllands Politi oplyser, at bilisten havde en promille på 2,24.

I første omgang efterlyste politikredsen vidner til ulykken, men senere oplystes det så, at personen var blevet stoppet – og anholdt – ved Vejen.

Politiet blev opmærksom på den mistænkte på baggrund af en borgerhenvendelse om hasarderet kørsel i området, og køretøjet blev spottet på motorvejen og bragt til standsning ved afkørsel Vejen Ø.

Manden har oplyst at han fortsatte, fordi han troede, han havde påkørt et dyr – og altså ikke den 63-årige mand, der døde af påkørslen.

Foruden halvandet års fængsel har manden fået en betinget frakendelse af kørekortet i fem år samt konfiskeret sin bil.

Powered by Labrador CMS