Efter dødsfald: Derfor er forbudt stof så farligt for dig

Hvad er MDMA? Det kaldes også ecstasy, og du kan se billeder af det forbudte og farlige stof i artiklen her.

Udgivet Opdateret

Hvad er MDMA? Er MDMA farligt, og hvorfor er MDMA forbudt i Danmark? MDMA kendes også under navnet ecstasy, og ifølge Sundhed.dk er det et stof, der giver en følelse af både eufori, varme, kærlighed og interesse for andre mennesker.

Så hvorfor er MDMA farligt, hvis det “bare” gør dig glad i de fire til seks timer, Sundhed.dk skriver, at rusen varer? Fordi det er et afhængighedsskabende stof, der kan medføre angst, depression og søvnforstyrrelser. Og fordi det i værste fald er dødeligt.

Ungeogrusmidler.dk skriver, at kropstemperaturen kan øges så meget, efter at man har taget ecstasy, at man kan dø af det. Det, der gør MDMA farligt, er, at de centre i hjernen, der regulerer kropsvarme, tørst og sult bliver forstyrrede af stoffet.

“Hvis reguleringen af kropsvarmen sætter ud, så kropstemperaturen stiger til 41-43 grader, vil blodet begynde at størkne og sætte sig på blodårerne, hvilket kan være livsfarligt,” skriver Ungeogrusmidler.dk.

Ungt stof i Danmark

Netdoktor.dk skriver, at ecstasy kom til Danmark i 1990’erne, og at stoffet ofte sælges i pilleform. Ifølge Netdoktor.dk ligger indholdet af ecstasy i en sådan pille mellem 1 og 140 mg, hvilket er med til at gøre det til en usikker og farlig affære at indtage stoffet.

Ecasty kategoriseres som et euforiserende stof, og derfor er MDMA forbudt i Danmark. Med MDMA forbudt i Danmark fører altså et lovbrud ved at besidde og indtage stoffet, såvel som at sælge det.

Det straffes væsentligt mere hårdt at distribuere ecasty (og andre forbudte stoffer), end det er at besidde euforiserende stoffer. Lov om euforiserende stoffer skriver, at man kan straffes med bøde, hæfte eller fængsel i op til to år for at overtræde loven (og blive sigtet for det), eksempelvis ved at besidde ecstasy. Overdrager man euforiserende stoffer til andre, kan man straffes efter straffeloven, og straffen for dette er op til 16 års fængsel.

Kilder: LægemiddelstyrelsenListe over euforiserende stofferSundhed.dkUngeogrusmidler.dk Netdoktor.dkLov om euforiserende stofferStraffeloven.

Powered by Labrador CMS