Efter lille piges død: Nu advares småbørns-forældre

16 måneder Bronwyn døde, efter at hun led samme skæbne som mange små børn i en desværre alt for almindelig ulykke i hjemmet.

Små børn dør månedligt af at blive kvalt i persiennesnore.Arkiv foto: SCANPIX
Arkiv foto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En 16 måneder gammel pige blev i sommer fundet død hjemme hos sine bedsteforældre i den engelske by Stoke-on-Trent. Den lille pige blev fundet af sin bedstemor, Shirley Taylor, der desperat prøvede at genoplive sit barnebarn, men desværre uden held. Nu fortæller retsmedicineren David James om den forfærdelige måde den lille pige, Bronwyn Taylor, døde på og advarer samtidig forældre til småbørn. Det skriver det engelske medie Metro.

Den lille engelske pige legede i bedsteforældrenes udestue, hvor hun blev viklet ind i persiennesnorene og faldt. Den 66-årige bedstemor kunne trods sine anstrengelser intet gøre, efter at have fundet sit barnebarn bevidstløst viklet ind i persiennesnoren. Ambulancereddere skyndte sig at få pigen på hospitalet, men hun døde af hjertestop, som hun nåede hospitalet. Det er efterfølgende kommet frem, at Bronwyn døde af at blive kvalt i persiennesnoren.

Læger advarer forældre

Det kan være livsfarligt at lade sine små kære lege i huset uden opsyn. Der er nu talrige eksempler på tumlinger og små børn, der er blevet kvalt eller været tæt på døden grundet persiennesnore. Retsmedicineren for Bronwyn, David James, synes ikke, der er nok fokus på problemet, og har derfor været ude og advare andre forældre efter den lille piges tragiske skæbne.

– Jeg bliver nødt til at understrege vigtigheden i, at persiennerne er sikre. Hvis de ikke er, eller man har en mistanke om, at de ikke er. Skal man sikre dem eller skifte dem ud, siger James og fortsætter:

– Man må gøre alt, hvad man kan for at eliminere eller formindske risikoen for at sådanne tragedier sker igen. Efter kun få minutter alene blev Bronwyn’s liv på tragisk vis taget fra hende, da hun blev viklet ind i persiennesnoren.

Almindelig ulykke – også i Danmark

Den tragiske hændelse er langt fra enestående. Det sker nemlig alt for ofte, at et lille barn bliver kvalt i persiennesnore. I 2008 blev en treårig dreng næsten hængt i en persiennesnor i sin børnehave i Gråsten. Den lille dreng overlevede heldigvis, da en af pædagogerne også var sygeplejerske og kunne give ham førstehjælp med det samme. Det skriver avisen.dk.

Drengen havde under en leg kravlet op i vindueskarmen og fået snoren rundt om halsen. Efter enten at have hoppet eller mistet balancen hang drengen frit i luften med snoren om halsen, noget der sendte ham på Odense Universitetshospital i koma. Ulykken skete, selvom børnehaven havde taget alle forholdregler og rullet snorene sammen, så de ikke burde være til at få fat i for børnene. Børnehaven tog efterfølgende persiennerne ned i frygt for at lignende tilfælde skulle ske.

Børn dør hver måned

Den lille dreng var heldig, men flere forældre har måtte se deres værste mareridt gå i opfyldelse, når deres børn ikke var lige så heldige. I 2014 måtte to britiske forældre gennemleve rædslerne, da deres toårige datter Sophie blev kvalt i en persiennesnor, mens hun legede gemmeleg med sin storebror. I Storbritannien dør der årligt et barn under tre år i den type af hus-ulykker, og siden 2010 har 15 små børn mistet livet på grund af persiennesnore. Det skriver Ude og Hjemme. I USA er tallet endnu større med omkring et dødsfald om måneden, ifølge forbrugerorganisationen Consumer Product Safety Commission.

– Alle forældre tror, at det ikke kan ske for dem. Men der tager de fejl. Vi vågnede og fandt Sophie hængende fra en persiennesnor i sit værelse, fortæller Danielle Hudson, mor til to-årige Sophie og fortsætter:

– Vi havde bundet snoren til gardinstangen, fordi vi så troede, at hun ikke kunne få fat i den. Vi troede vi havde gjort alt for at vores lille smukke engel skulle være sikker i sit værelse.

Powered by Labrador CMS