Efter vammel opdagelse: Sandwich-pålæg kaldes tilbage

Har du spist sandwich for nylig?

Udgivet Opdateret

Det er så lækkert at sætte tænderne i en nysmurt sandwich.

Har du dog lige lavet en og smurt et tykt lag såkaldt sandwichspread med olivenolie på, bør du nok lige tjekke dens emballage.

Fødevarestyrelsen tilbagekalder nemlig sådan noget smørelse fra Zesty Cooking på grund af risiko for vækst af mug i overfladen af produktet.

Helt præcist drejer det sig om et parti Zesty Cooking Sandwichspread med olivenolie – og den kan du se billeder af i galleriet.

Den er blevet solgt i glas med et nettoindhold på 415 gram.

På glassene er der stemplet ‘Bedst før dato: 4/7-2018’ og EAN stregkode nummer: 5708308030532

Den er solgt iRema1000-butikker i hele landet.

Forbrugere rådes til at kassere produktet eller levere det tilbage til butikken, hvor det er købt.

Ikke første gang

Det er ikke første gang, hvor netop Zesty Cooking Sandwichspread med olivenolie bliver tilbagekaldt.

12. januar var den også gal.

Dengang drejede det sig om glas med ‘Bedst før datoerne: 15/3-2018, 12/4-2018, 10/5-2018 og 24/5-2018.

Newsbreak.dk har forsøgt at få en kommentar fra Zesty Cooking men det er ikke lykkes.

Powered by Labrador CMS