Eksplosion af nye smittede og indlagte

Over 1000 nye smittede og højeste antal indlagte siden maj.

Udgivet Opdateret

Antallet af indlagte med coronavirus stiger med 18 til 145. Det er det højeste antal indlagte siden 14. maj.

Der er registreret 1056 nye coronatilfælde det seneste døgn, viser tal fra Statens Serum Institut.

Det er det hidtil højeste under epidemien. Med til historien hører, at der i dag bliver testet langt flere, end da epidemien var på sit højeste i foråret. Derfor er der givetvis også flere positive coronatest.

Samtidig stiger antallet af indlagte med coronavirus med 18 til 145. Det er det højeste antal indlagte med covid-19 på de danske sygehuse siden 14. maj.

Af de indlagte er 17 på intensivafdelinger, hvoraf 12 har brug for respirator som hjælp til at trække vejret.

Der er registreret yderligere seks døde med coronavirus. Dermed er der registreret 708 personer døde med coronavirus, siden virusset kom til Danmark.

Med de over 1000 smittetilfælde er det anden dag i træk, at der bliver sat smitterekord i Danmark. Søndag blev der registreret 945 nye smittede.

Brød ud på marked

Hele miseren om den berygtede coronavirus 2019-nCoV startede i slutningen af 2019, da verdenssundhedsorganisationen, WHO, blev alarmeret om flere udbrud af lungebetændelse i Wuhan i Kina.

Til stor bekymring for organisationen var der ikke andre eksisterende virusser, der mindede om den, der lå bag udbruddene af lungebetændelse. Det bekymrende var, at det var svært at danne sig et overblik over, hvilken effekt virussen har på mennesker, hvis den er ukendt.

Den 7. januar 2020 var der dog gennembrud i sagen om coronavirus 2019-nCoV, da kinesiske myndigheder havde identificeret virussen til at være en coronavirus. Virussen blev på daværende tidspunkt sat i familie med SARS og MERS, som er nogle af verdens farligste sygdomme. Her modtog virusset også navnet coronavirus 2019-nCoV.

De 1056 nye smittetilfælde mandag er fundet på baggrund af 59.536 prøver.

Mandag er nye skærpede coronarestriktioner trådt i kraft. Det betyder blandt andet, at forsamlingsforbuddet er sænket fra 50 til 10.

Torsdag indføres krav om øget brug af mundbind i det offentlige rum, eksempelvis når man handler ind.

Coronavirus i Danmark

Sygdommen kom officielt til Danmark den 27. februar 2020. Jakob Tage Ramlyng, ansat ved TV2, fik æren af at være den første person, der officielt blev ramt af coronavirus covid-19 (tidligere 2019-nCoV), og han blev den 5. marts også den førte dansker, der officielt slap af med sygdommen igen.

Symptomer på coronavirus

Oplever du følgende symptomer, kan det være fordi, du lider af sygdommen:

– Feber
– Tør hoste
– Besværet vejrtrækning
– Åndenød

Hvor mange er smittet med coronavirus

Antallet af smittede og karantæneramte i Danmark opdateres løbende hos Styrelsen for Patientsikkerhed.

Johns Hopkins University overvåger desuden sygdommen på verdensplan, og på universitets hjemmeside kan man følge sygdommen “live,” om man så må sige.

Powered by Labrador CMS