Elektronisk håndbremse: Det sker der, hvis du trækker den mens du kører

Du skal ikke prøve med mindre du har en fejl i bremsesystemet

Aktiverer du den elektroniske håndbremse mens du kører, så standser bilen.
Offentliggjort

Den manuelle parkeringsbremse er i mange biler blevet erstattet af en elektrisk version, som kan aktiveres med et enkelt tryk. 

Men kan denne elektriske parkeringsbremse stoppe en bil lige så effektivt som en manuel bremse? 

For at finde ud af det, testede Consumer Reports' teknikere flere biler på en testbane ved forskellige hastigheder og under forskellige vejforhold. 

Resultaterne viste, at den elektroniske parkeringsbremse kan stoppe køretøjet, men oplevelsen beskrives som et støjende stop, der ligger mellem et panikstop og normal bremsning, skriver Consumerrepports.

Langsommere end hård opbremsning

Den elektroniske parkeringsbremse er en effektiv metode til gradvist at sænke farten og bringe køretøjet til et kontrolleret stop i en nødsituation, selvom det sker langsommere end ved hård bremsning. 

Det er vigtigt at holde bremsekontakten nede, indtil bilen er helt stoppet. 

For elbiler som Lucid Air og Volkswagen ID.4 aktiveres parkeringsbremsen ved at holde Park-knappen nede. 

Selvom den elektroniske parkeringsbremse kan stoppe bilen, bør den kun bruges, hvis der er en fejl i bremsesystemet, skriver Consumerrepports.

Powered by Labrador CMS