Emilie-sagen: Blod er analyseret
Teknikere er nu blevet færdig med at analysere blodet, der blev opdaget omkring Korsør Station.
En blodlignende væske på en hunds poter og snude er nu blevet analyseret. Resultatet var negativt – det var ikke menneskeblod.
– Det var blod, men ikke fra et menneske, siger Politikommisær hos Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til Newsbreak.dk.
Det var en hundelufter, der fredag pludselig opdagede, at hunden vendte retur med blodlignende væske på ben og snude. Derefter kontaktede hun fluks Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.
– En hundelufter meddeler os, at hendes hund vender tilbage med noget blodlignende væske på både ben og snude, og i dag (fredag. red.) har vi så haft vores hunde ude og søge i området. Desværre uden resultat, fortalte politikommisær Marianne Roed til Newsbreak.dk.
Hundredvis af henvendelser
Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi får stadig mange henvendelser omkring Emilie.
Kan I nå dem dem alle?
– Når vi får så mange, bliver vi jo nødt til at prioritere og tage dem, vi synes, vi har mest brug for først. Og det er selvfølgelig beklageligt, at når folk skriver til os med både navn og telefonnummer, at der så nogle gange går lang tid, siger Marianne Roed.
Henvendelserne kommer fra hele landet, dog først og fremmest for lokalområdet.
– Bare i denne weekend alene har vi fået over 100, siger Marianne Roed.