En million danskere får trist brev
Efter mange år på lavt blus, er det danske skattevæsen efterhånden ved at have varmet godt op under kedlerne.

I de kommende uger vil en million danskere modtage en trist – men velfortjent – besked i deres elektroniske postkasser.
Skattevæsenet varsler nemlig, at der er blevet fyret godt op under gældsindrivelseskedlerne – og det vil skyldnere kunne mærke, skriver DR.
Det siger skatteminister Karsten Lauritzen nemlig. Han siger, at over en million skyldnere inden sommerferien vil modtage rykkerbrev og et girokort fra skattemyndighederne:
– I 2019 kommer der for alvor turbo under gældsinddrivelsen, siger han til DR.
Skylder man penge kommer det blandt til syne, når Skat opgør boet fra årsopgørelsen. Således lyder det fra Gældsstyrelsen, at omkring 500.000 danskere vil blive modregnet på deres årsopgørelse. Det skulle betyde tre milliarder ekstra i statskassen.
Hvad er Gældsstyrelsen?
For kort tid siden var der nok ikke mange danskere, der vidste hvem og hvad Gældsstyrelsen er.
Men med nyheden om, at 485.000 danskere fik afskrevet gæld til en samlet værdi af 5,8 milliarder kroner, kan du nok tro, at den fik en plads i vores bevidsthed.
Styrelsen blev etableret i juli 2018 som en af de syv, som Skat er blevet opdelt i. Og selv om de altså afskrev gæld for næsten seks milliarder kroner tidligere i december, så får de også kradset nogle penge ind fra du og jeg:
“I perioden fra juli 2017 til juni 2018 år har Gældsstyrelsen inddrevet 635 mio. kr. i gennemsnit om måneden. Det viser nye tal fra Gældsstyrelsen. Beløbet er rekordhøjt og er en væsentlig stigning sammenlignet med niveauet før den automatiserede inddrivelse via EFI blev suspenderet i 2015, hvor der i gennemsnit blev inddrevet ca. 450-500 mio. kr. om måneden,” skrev Gældsstyrelsen i en pressemeddelelse tidligere på måneden.