Eva Schloss er død
Får kongelig hilsen med på sin sidste rejse
Eva Schloss, stedsøster til Anne Frank er død i en alder af 96 år.
På sin sidste rejse sender den britiske kong Charles en hyldest til hende, hvor han udtrykker sin sorg og beundring for hendes livslange arbejde med at bekæmpe had og fordomme.
Eva Schloss overlevede koncentrationslejren Auschwitz, og dedikerede sit liv til Holocaust-undervisning.
Hun var medstifter og ærespræsident for Anne Frank Trust UK, som dronning Camilla er protektor for.
Det skriver BBC.
Anne Franks minde
Eva Schloss boede som ung overfor Anne Frank i Amsterdam og måtte ligesom hende gå i skjul for nazisterne.
Efter krigen giftede hendes mor sig med Otto Frank, Annes far.
Schloss flyttede senere til London, hvor hun fortsatte sit arbejde med at bevare Anne Franks minde og uddanne om Holocaust.
Hun døde i London den 3 januar.
Det oplyser Anne Frank Trust.
Eva Schloss efterlader sig døtre, svigersønner og børnebørn.