FCK løber med sejren

Diogo Gonçalves blev matchvinder, da FC København vandt pokalfinalen 1-0 over AaB og sikrede trofæet til eje

Offentliggjort Sidst opdateret

For første gang i seks år har FC København vundet pokalturneringen.

Torsdag sørgede det portugisiske januarindkøb Diogo Gonçalves for en 1-0-sejr over AaB i pokalfinalen med et flot mål kort inde i anden halvleg.

Fjerde møde

Det var historiens fjerde møde mellem de to hold, og det var tredje gang, at FCK vandt. Alle tre FCK-sejre har været med cifrene 1-0.

De tabende nordjyder havde stor ære af finalen, men Lars Kramers annullerede udligning var eneste kvalificerede AaB-forsøg i kampen.

Diogo Goncalves fejrer sit mål i pokalfinalen mod AaB.
Diogo Goncalves fejrer sit mål i pokalfinalen mod AaB.

FC København

FC København (FCK) blev stiftet i 1992 som en overbygning mellem KB og B1903.

Siden da har klubben opnået status som landets førende, og har vundet mesterskabet 13 gange samt otte pokaltitler.

Klubben har desuden kvalificeret til adskillige europæiske gruppespil, herunder ni sæsoner i træk mellem 2006 og 2014. I samme periode blev man også det første danske hold, der kvalificerede sig videre til Champions Leagues ottendedelsfinaler.

FCK spiller deres hjemmekampe i det danske nationalstadion Parken, som klubben også ejer. Her er plads til 38.065 tilskuere.

Danmarksmesterskabet

Vinder (13): 1993, 2001, 2003, 2004, 2006, 2007, 2009, 2010, 2011, 2013, 2016, 2017, 2019

Sølv (5): 1994, 2002, 2005, 2012, 2014, 2015

Bronze (2): 1998, 2008

Pokalturneringen

Vinder (8): 1995, 1997, 2004, 2009, 2012, 2015, 2016, 2017

Sølv (4): 1998, 2002, 2007, 2014

Kilder: fck.dk/Wikipedia

Powered by Labrador CMS