Fedtet skandale: Olivenolier uegnet som menneskeføde fundet i danske supermarkeder

Folk bliver snydt, når de køber det, de tror, er den ægte vare.

Fødevarestyrelsen har vist, at blot seks af 36 testede olier levede op til kravene. I galleriet kan du se, om dit foretrukne supermarked har solgt de falske olier. Foto: Scanpix.
Fødevarestyrelsen har vist, at blot seks af 36 testede olier levede op til kravene. I galleriet kan du se, om dit foretrukne supermarked har solgt de falske olier. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Ekstra jomfru olivenolie er et kvalitetsstempel, de fleste nok genkender; her er der tale om et produkt, der er virkelig godt, og som derfor også må forventes at koste lidt mere. Fødevarestyrelsens Rejsehold har nu slået et solidt hul i den teori. Det skriver Ekstra Bladet.

Michael Rosenmark, chef for Fødevarestyrelsens Rejsehold, har talt med Ekstra Bladet om en igangværende, dybdegående undersøgelse, der er blevet foretaget af de olivenolier, der sælges i danske supermarkeder, som værende “Ekstra jomfru olivenolie.” Og der er skidt nyt til de, der går målrettet efter de ord, når de handler ind; der er en solid chance for, at du er blevet snydt.

12 dybt problematiske olier

Newsbreak.dk har forgæves forsøgt at få fat på Michael Rosenmark, der til Ekstra Bladet fortæller, at man har testet olier solgt i en række danske supermarkeder, med et skuffende resultat til følge.

– Det ser bestemt ikke godt ud. Faktisk står det meget skidt til. Vi har udtaget 35 typer ekstra jomfru olivenolie til laboratorie-analyse og smagsanalyse på et spansk laboratorium. Kun de seks var faktisk ekstra jomfru olivenolie, forklarer han.

– De er ikke decideret farlige, bare af så ringe kvalitet, at de ikke egner sig som menneskeføde.

Det betyder, at supermarkederne nu står foran at skulle trække tonsvis af olie tilbage fra hylderne.

Behøver ikke være bevidst snyd

Men det betyder til gengæld ikke nødvendigvis, at supermarkederne har fuppet forbrugerne bevidst. Det understreger Catherine Fogel, der indkøbsdirektør i Gastro-Import og certificeret ekspert i olivenolier.

– Der kan sagtens være tale om fup, men mange af butikkerne udstiller flaskerne under spots og ved for høje temperaturer, som nedbryder ekstra jomfru olivenoliens struktur og gør dem til dårligere olier, som så ikke længere må klassificeres ekstra jomfru olivenolie, forklarer hun Ekstra BLadet. Hun kritiserer dog detailhandlen for at presse priserne så hårdt, så de får leveret skrøbelige og ringe olivenolier.

– Vi har ingen grund til at tro, at danske virksomheder snyder bevidst i denne sag. De har været i god tro. De har købt det som ekstra jomfru olivenolie, så derfor får de ingen sanktion, hvis de stopper med at sælge det som ekstra olivenolie, siger Rosenmark.

Du kan i galleriet se, om de supermarkeder, du handler i, har styr på deres olier, eller om de nu skal til at ændre på deres procedurer.

Powered by Labrador CMS