Festdag i Sverige: Sådan bliver prins Oscars dåb

Fredag bliver en festlig dag hos vores svenske naboer, som fejrer kronprinsesse Victorias søn, prins Oscars dåb.

Fredag døbes den lille prins Oscar. Foto: Kate Gabor/Kungahuset
Fredag døbes den lille prins Oscar. Foto: Kate Gabor/Kungahuset
Udgivet Opdateret

Fredag den 27. maj er en festdag i Sverige hvor prins Oscars dåb foregår i Slotskyrkan i Stockholm. Blandt de indbudte er det danske kronprinspar, og kronprins Frederik skal stå fadder sammen med den svenske prinsesse Madeleine, og den norske kronprinsesse Mette-Marit.

Den dåbskjole, prins Oscar bærer ved dåben stammer helt tilbage fra 1906. Første gang, den blev brugt, var da prins Gustaf Adolf blev døbt. Derefter blev den båret af alle prinsens søskende (Sigvard, dronning Ingrid, prins Bertil og Carl Johan). Hans børn bar også kjolen – heriblandt kong Carl Gustaf.

Både kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip og prinsesse Madeleine har båret kjolen – og det samme har næste generation af prinser og prinsesser: prinsesse Estelle, prinsesse Leonore og prins Nicolas.

I 1935 blev der lavet en kappe til kjolen. I foret på kappen står samtlige navne og dådsdatoer på børnene, der har båret den.

Kjolen er lavet i bomuldsbatist og Valecienne blonder (knipling-blonder) og har et for i satin. Til kjolen hører også en trøje i samme knipling.

Døbefonden

Døbefonden i sølv blev lavet, da Slotskyrkan blev bygget i slutningen af 1600-tallet. Karl XI bestilte en ny døbefond i sølv, som skulle blive en af hans gaver til kirken.

Sølvet stammer fra Sumatra, hvor man på den tid forsøgte at starte handelsforbindelser med det, der nu er Indonesien. Der er brugt 50 kilo sølv til døbefonden.

Den blev brugt til en kongelig dåb første gang i 1746 ved dåben af kronprins Gustav (III). I dag bliver den brugt ved alle kongelige dåbshandlinger.

Vandet i døbefonden bliver hentet fra en kilde på Öland. Den tradition blev startet af det nuværende kongepar. Kronprinsesse Victoria, prins Carl Philip, prinsesse Madeleine, prinsesse Estelle, prinsesse Leonore og prins Nicolas er alle blevet døbt i vand fra kilden.

Tidligere blev de kongelige døbt i vand fra Jordan-floden

Prins Fredrik Adolfs krone

Ved prins Oscars dåb står prins Fredrik Adolfs krone ved alteret. Den blev lavet af hofjuveler Johan Adam Marcklin i 1771. Kronen er af guld og er besat med 134 perler og 272 ædelsten: Brillianter, rosen- og taffelsten samt smaragder.

Spirene er foret med blå atlask, ligesom hele hætten er af blå atlask med dekorationer i guldblæk.

Det er første gang, kronen anvendes ved en kongelig ceremoni i nyere tid.

Ved sin dåb modtager prins Oscar Serafimer-ordenen. Det er Sveriges fornemste orden og har eng rad af ridder. Den uddeles nu kun til medlemmer af det svenske kongehus og udenlandske statsoverhoveder eller ligestillede personer.

(Kilde: Kungahuset.se)

Powered by Labrador CMS