Flere husdyr dræbt: Lokale jægere svarer igen

En to år gammel hanulv, der i 2018 krydsede landegrænsen fra Danmark til Slesvig-Holsten, huserer i området nord for Hamborg og har foreløbig dræbt 70 får og andre husdyr.

Denne jæger er på bukkejagt i Danmark. I Tyskland har flere jægere fået lov til at jage en ulv. Foto: Scanpix.
Denne jæger er på bukkejagt i Danmark. I Tyskland har flere jægere fået lov til at jage en ulv. Foto: Scanpix.
Udgivet Opdateret

Flensborg. En dansk ulv giver panderynker i Slesvig-Holsten. Ulven kommer fra Danmark, hvor der blandt andet blev født et kuld ulveunger i Vestjylland, og eksperterne har beviser for, at en del af dem har krydset den dansk-tyske grænse og er vendt tilbage til Tyskland. Nu venter der den angrebslystne ulv en grum skæbne, skriver Flensborg Avis.

Det er miljømyndighederne i Slesvig-Holsten, der har tilladt jagt på den blodtørstige ulv. Normalt er ulven fredet, men i konkrete tilfælde kan myndighederne tillade jagt på særligt angrebslystne dyr. Det er netop det, som myndighederne i Kiel henholder sig til.

Ulven respekterer end ikke såkaldte ulvesikre hegn, og den har været på spil i et stort område nordvest for Hamborg. Myndighederne har af hensyn til risikoen for chikane fra dyrevenner og naturelskere valgt at hemmeligholde identiteten på de jægere, man har bedt om at skyde ulven, men trods otte ugers intensiv jagt har man endnu ikke fået ram på den. Hvis ikke det lykkes at nedlægge ulven inden udgangen af marts, vil endnu flere erfarne jægere blive sat på opgaven, oplyser Schleswig-Holstein Magazin i den nordtyske regionalstation, NDR.

Ifølge Flensborg Avis vil jagten på den to år gamle og meget blodtørstige danske ulv blive indstillet, hvis endnu en ulv skulle vise sig i området. Faren for at ramme det forkerte dyr vil være alt for stor, mener myndighederne i Kiel,

Powered by Labrador CMS