Flere mistænkelige brande i restauranter

I weekenden er et pizzeria og en indisk restaurant brudt i brand. Begge brande betragtes som værende mistænkelige.

Udgivet Opdateret

Lørdag morgen rykkede Midt- og Vestsjællands Politi og brandvæsnet ud til et pizzeria i Greve, hvor der var udbrudt brand.

Knap et døgn efter brød en indisk restaurant i Kalundborg i brand.

Artiklen fortsætter efter videoen

De indledende undersøgelser i begge sager indikerer, at der er tale om, at der kan være sket noget mistænkeligt.

Det fremgår af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Beboere evakueret

Klokken 06.04 blev en brand i et pizzeria i Greve anmeldt.

Selv om brandvæsnet hurtigt havde styr på flammerne og fik branden slukket, så blev beboerne, der boede i lejligheder over pizzeriaet evakueret.

Ingen personer er kommet til skade ved branden, men det er pizzeriaet.

Flyttet inventar og åben dør

Da politiet foretager de første undersøgelser på stedet bemærkes det, at inventaret er blevet flyttet eller væltet, samt at der også er en dør, der er åben, da brandvæsnet ankommer.

Det giver anledning til at undersøge branden nærmere.

Brandteknikere fra Dansk Brand- og Sikringteknisk Institut blev indkaldt for at undersøge pizzeriaet, mens hundepatruljer også afsøgte området omkring pizeriaet.

Ingen brandårsag

Det har umiddelbart ikke lykkedes politiet at finde en tydelig brandårsag for branden.

På nuværende tidspunkt afventer Midt- og Vestsjællands Politi erklæringer på de forskellige undersøgelser, før det kan afgøres, om der er sket en forbrydelsen.

Hvis du har set noget mistænkeligt forud for anmeldelsen af branden, er du velkommen til at kontakte politi på 114.

Flammer i køkkenet

Knapt et døgn efter – klokken 02.24 – modtog alarmcentralen et opkald om brand i den indiske restaurant Just Curry i Kalundborg.

Anmelderen havde hørt et dump fra restauranten og set ilden, hvorefter vedkommende havde taget kontakt til politiet.

Da politi og brandvæsen ankommer til restauranten er køkkenet fuld af flammer, men hurtigt får brandvæsnet kontrol over ilden.

Tidligere trusselsag

Ingen personer kom noget til i forbindelse med branden, men restauranten er medtaget.

Ved de indledende undersøgelser af branden opdagede politiet, at der var blevet knust en rude ind til restaurantens køkken, mens der inden for vinduet blev fundet en sten.

Politiet fortsætter efterforskningen af sagen, hvor brandteknikere fra kriminalteknisk afdeling mandag formiddag skal foretage en brandundersøgelse.

Desuden skal det undersøges, om branden har en sammenhæng med en tidligere trusselssag, som restauranten har været en del af.

Har du informationer vedrørende sagen, kan du kontakte politiet på 114.

Powered by Labrador CMS