Flere skiløbere dræbt og savnet ved populært skisportssted

En lavine har dræbt to skiløbere - flere savnes.

Det lokale politi har frigivet dette billede af lavinen, der indtil idere har kostet to personer livet. Foto: POLICE CANTONALE VALAISANNE
Udgivet Opdateret

Det hører nærmest til almindelighederne, at laviner dræber skiløbere.

Nu er – i hvert fald indtil videre – endnu to føjet til den statistik.

Fredag 16. marts ramte en lavine det schweiziske skisportssted Vallon d’Arbi.

Her fik man samme dag trukket et lig ud af snemasserne – en franskmand på 20 år – og lørdag endnu et, en 25-årig fransk statsborger. Begge lå begravet under seks meter sne.

To personer savnes stadig; en 32-årig schweizer og en 57-årig franskmand.

Det oplyser det lokale politi i en pressemeddelelse.

“Lavinen er blot en ud af flere tragiske ulykker, der har hærget Schweiz. Yderligere tre personer er blevet dræbt i skiulykker den seneste måned,” skriver BT.

Powered by Labrador CMS