Frygtet sygdom: Her er alt du skal vide
Med en dødelighed på mellem 50 procent og 90 procent er det tydeligt, at der er tale om en meget alvorlig og livstruende sygdom.
Ebola er en alvorlig, oftest livstruende infektion med et virus.
Her er nogle af de ting, der er vigtige at vide om sygdommen, der i det seneste udbrud har slået flere end 1.000 mennesker ihjel i Den Demokratiske Republik Congo (DRCongo).
* Ebola har fået sit navn efter Ebola-floden i Congo, hvor sygdommen blev opdaget første gang i 1976.
* Mennesker smittes af inficerede flagermus ved direkte kontakt. Smitte mellem mennesker foregår ved kontakt med blod eller sekreter.
* Symptomer ses indledningsvis ved høj feber, hovedpine, muskelømhed, mavepine, træthed, diarré, ondt i halsen, udslæt og opkast.
* I løbet af en uge udvikles brystsmerter, chok, blindhed og massiv blødning fra mave-tarmkanalen og andre kropsåbninger.
* Der er en dødelighed på 50 til 90 procent ved ebola-virus.
* Behandlingen foregår symptomatisk ved væsketerapi, ilt og erstatning af blodtab.
* Forebyggelse af smittefare kan ske ved at undgå huler og miner i det centrale Afrika, hvor der er risiko for at støde på flagermus.
* Der anbefales god hygiejne i forbindelse med behandling af patienter med ebola-virus for eksempel ved brug af mundmaske, handsker, kittel, beskyttelsesbriller og engangsudstyr.
Kilde: Center for Biosikring- og Beredskab