Google advarer: Opdatér nu

Skynd dig at hente den nye Chrome-opdatering

Til 1. december er det slut, lyder det nu fra Google.
Offentliggjort

Google har udsendt en ny sikkerhedsopdatering til verdens mest udbredte browser, og denne gang er budskabet klart: Opdater nu. 

Med version 139 af Google Chrome adresseres hele tolv sikkerhedshuller, hvoraf otte er blevet klassificeret som særligt alvorlige. Det skriver Forbes.

Eksperter advarer om, at de allerede nu kan blive udnyttet af hackere.

Flere kritiske sårbarheder afsløret

Ifølge en officiel udmelding fra Googles Chrome-team, offentliggjort af Srinivas Sista den 5. august, er sårbarhederne fundet både internt og af eksterne sikkerhedsforskere. 

Flere af fejlene omfatter såkaldt “use after free” og utilstrækkelig validering af input, hvilket i praksis kan give angribere mulighed for at få adgang til systemer gennem ondsindede websider.

Opdateringen rulles gradvist ud, men alle brugere opfordres til at tvinge opdateringen igennem manuelt via browserens indstillinger. 

“Chrome 139 will roll out over the coming days/weeks,” skriver Sista, men understreger samtidig, at brugere bør opdatere hurtigst muligt.

Sådan beskytter du dig

For at være beskyttet skal man gå ind i menuen Hjælp og vælge “Om Google Chrome”. 

Her vil browseren automatisk begynde at opdatere. 

Husk at genstarte Chrome, når opdateringen er fuldført, ellers træder beskyttelsen ikke i kraft.

Selvom mange Chrome-opdateringer forekommer rutinemæssige, er denne af særlig vigtighed. 

Med over 3,5 milliarder brugere globalt er Chrome et oplagt mål for cyberangreb, og forsinket opdatering kan have alvorlige konsekvenser.

Powered by Labrador CMS