Google med alvorlig advarsel: Kan koste dig din Gmail-konto

Det er vigtigt, at du læser med her, hvis du bruger Gmail

Google advarer brugerne: Svage adgangskoder og manglende sikkerhed kan koste dig din Gmail-konto.
Offentliggjort

Digitale tyve ligger på lur, og det er ikke kun virksomheder, der rammes.

Almindelige Gmail-brugere er også i skudlinjen.

Google har nu udsendt en klar og alvorlig advarsel: Svage adgangskoder og manglende sikkerhed kan koste dig din konto, og potentielt dine mest private oplysninger. 

Det skriver Mirror.

Glemt kodeord?

Alt for mange bruger fortsat koder som “123456”, “qwerty” eller det klassiske “password”.

Det lyder absurd, men tallene taler deres tydelige sprog.

Ifølge nye data fra FBI blev der alene i 2024 stjålet for over 100 milliarder kroner gennem digitale svindelnumre.

Og mængden af angreb er steget med over en tredjedel på bare ét år.

Googles anbefaling: Drop kodeordene

Google opfordrer nu til, at man skifter til moderne login-metoder, hvor adgangskoden ikke længere er i centrum.

I stedet anbefales “Sign in with Google” og brug af passkeys.

Det vil sige fingeraftryk, ansigtsgenkendelse eller enhedsgodkendelse.

“Det er tid til at tage ansvar for egen kontosikkerhed,” lyder det fra Google.

De nye login-metoder reducerer risikoen markant, fordi de er langt sværere at misbruge.

Teknologien har været tilgængelig i årevis, men særligt ældre brugere har været tøvende.

Over 60 procent af personer over 45 bruger stadig gamle koder som eneste beskyttelse.

Sikring tager kun få minutter

Med få klik i indstillingerne kan du aktivere passkeys og sikre din konto bedre.

Gmail rummer ofte adgang til mere end blot e-mails.

Det er også din kalender, dine dokumenter og billeder.

Og alt det kan være væk på få sekunder, hvis uvedkommende først får adgang.

Tiden er inde til at handle.

Powered by Labrador CMS