Grotesk ulykke: Kvinde falder ud af golfbil og dør

Hun landede lige oven på glasskår og blev skåret op.

Parret kørte i en golfbil sammen, da den meget bizarre ulykke skete.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Udgivet Opdateret

En kvinde er død i en bizar ulykke med en golfbil. Hun faldt nemlig ud af den og landede oven på de to glas, hun havde i hænderne. Det skriver The Mercury News.

Det var kvindens kæreste, der kørte golfbilen i en olivenhave. Kæresten drejede til venstre og kvinden faldt ud af golfbilen. Desværre landede hun oven på glasskårene af de to glas, hun havde haft i hænderne og døde.

Vinglas tog livet af kæreste

Den mærkelige ulykke skete lidt over klokken 11 fredag aften i Californien. Kvinden er blevet identificeret af politiet som 58-årige Debra Bedard. Manden der kørte golfbilen var hendes 57-årige kæreste Richard Clarke. Han blev anholdt for at køre påvirket.

Efter at have undersøgt den bizarre ulykke blev det konkluderet, at Bedard selv var skyld i den og at Clarke ikke var i skyld i sin kærestes død.

De to kørte rundt i deres egen olivenhave, da ulykken skete. Clarke kørte golfbilen og drejede til venstre, som han nærmede sig enden af haven. Bedard mistede balancen og væltede ud af vognen. Hun havde to vinglas i hånden som blev knust, da hun faldt. Hun landede ovenpå glasskårene og døde på stedet.

Hinandens alting

Bedard og Clarke havde været sammen i 17 år, inden den meget mærkelige ulykke med en golfbil. Ifølge Bedards søn Steve var de hinandens alting.

– De plejede tit at køre igennem haven for bare at holde øje med det hele og nyde stilheden, fortæller Steve og fortsætter:

– Jeg forstår godt, hvordan det er sket. Det var ikke, fordi de var uansvarlige, det var bare den værste type af uheld.

Steve fortæller, at hans mor og Clarke havde drukket et glas vin samme aften, men Clarke var under promillegrænsen, da han blev testet.

– Jeg vil ikke have, at nogen tænker, at Richard er uansvarlig. Han er en af de mest ansvarlige mænd jeg kender og har en virkelig god moral, understreger Steve.

Powered by Labrador CMS