Her kan du få 20.000 i bøde: Disse regler skal du bare overholde

Miljøzoner i Danmark findes flere steder i de større byer, og det er en del af din sikkerhed som borger.

Udgivet Opdateret

Miljøzoner i Danmark er indført i flere store byer, og det skal tjene som en sikring mod, at luften i byerne, hvor mange mennesker bor tæt, bliver forpestet ud over det tålelige. Ifølge den relevante lovgivning beskrives en miljøzone på følgende måde:

Et større sammenhængende byområde, hvor der er betydelig trafik, og hvor der er krav til tunge køretøjers eller varebilers udledning af partikler og om tilhørende miljøzonemærker“. For at afgrænse det helt præcis er det tilføjet, at et såkaldt større sammenhængende byområde er et område på mindst to kvadratkilometer bymidte, forstads- eller andre byområder.

I juni 2010 blev loven ændret omkring miljøzoner i Danmark, der betyder, at andre kommuner i landet fremover har fået mulighed for at indføre miljøzoner til at beskytte borgerne mod partikelforurening fra trafikken. Det kræver dog, at det dokumenteres, at grænseværdierne for partikler overskrides i en given kommune.

Hvilke byer har miljøzoner i Danmark?

Aktuelt er der indført miljøzoner i Aarhus, Odense, Aalborg, København og Frederiksberg kommuner. Først var de sidstnævnte, der etablerede sin miljøzone allerede den 1. september 2008, mens Aalborg fulgte i februar 2009. I løbet af 2010 indførte både Odense og Aarhus også miljøzoner.

I Aarhus er miljøzonen stort set alt inden for den indre ringgade, og i Aalborg er det stort set det samme. Her hedder ringen bare Østre Allé. På Fyn er stort set hele det inderste Odense en såkaldt zone. Du kan se de forskellige miljøzoner på Ecostickers miljøzone-kort.

Byerne har fået opsat skilte, der ganske tydeligt markerer, at der efter passage er tale om en miljøzone med særlige bestemmelser. Skiltene er ens for alle miljøzoner i Danmark.

Hvad kræver en miljøzone?

Hvis du skal køre lastbil eller varebil inden for bestemmelser, er det dit ansvar at være opmærksom på, at du kan komme til at køre ind i en miljøzone. Her kan du blive straffet med en bøde på op mod 20.000 kroner, hvis du ikke har den lovpligtige godkendelse.

Det vil sige, at alle dieseldrevne lastbiler, busser og varebiler med en totalvægt på over 3500 kilo skal være forsynet med et synligt miljøzonemærke. Disse er grønne og letgenkendelige. Miljøzonegodkendelsen kan købes direkte gennem Ecosticker, men det er også muligt at købe éndags-mærker i for eksempel Aarhus.

Mærket, der bevidner, at dit køretøj er retmæssig forsynet med partikelfilter, gælder både for danskindregistrerede køretøjer og de fra udlandet. Til gengæld er du sikret, at dit grønne miljømærke giver adgang til samtlige miljøzoner i Danmark, skriver Miljøstyrelsen.

Hvis dit køretøj ikke opfylder de krav, der skal til for at få et grønt ecosticker, så er der mulighed for at få dispensation. Den står Miljøstyrelsen for at uddele, og det sker efter en række strikse krav, du kan se i galleriet over artiklen her. Desuden er det værd at bemærke, at du skal være tildelt og have udstyret køretøjet med dispensationsmærket – det er ikke nok at have ansøgt.

Powered by Labrador CMS