I nat sker det

Nogle er for, andre imod. Sikkert er det dog - i nat sker det.

I nat stiller vi urene en time tilbage. Om du kan lide det eller ej. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

For journalister, der har den helt tidlige morgenvagt kommer det som sendt fra himlen.

For andre – for eksempel småbørnsforældre – kan det være noget af en udfordring.

Uanset – så er det natten mellem lørdag og søndag, at Danmark stiller urene en time tilbage.

Det sker klokken 03 – hvor klokken altså så bliver 02.

Vintertid findes slet ikke – som sådan

Rent faktisk er der slet ikke noget, der hedder vintertid. Det er nemlig en betegnelse for det, der ifølge kalenderen reelt er normaltid. Sommertid derimod er nytilkommeren.

Første gang, sommertid blev indført i et europæisk land, var helt tilbage i 1916, hvor Østrig og Tyskland gjorde det med det mål for øje at spare energi og ikke mindst olie under krigen. Danmark var et af mange lande, der kort efter fulgte trop – også med sparetanken in mente.

Afskafning af vintertid

Mange er ikke vilde med vintertiden.

I 2018 spurgte EU-Kommissionen  unionens borgere til råds omkring afskafning af netop vintertiden og fik 4,6 millioner svar, det største antal nogensinde i sådan en internetkonsultation.

84 procent sagde ja.

En anden afstemning på internettet i juni i Frankrig i 2018 gav samme resultat.

Europa­udvalget i Nationalforsamlingen spurgte franskmændene, om de gerne ville slippe for at skulle stille urene frem og tilbage to gange om året.

Ifølge netmediet Politico deltog 2,1 million mennesker i afstemningen, og 84 procent sagde ja. 59 procent foretrak permanent sommertid, 37 procent permanent vintertid.

Europa-Parlamentet vedtog i marts 2019 forslaget til en ændring af direktivet, der skal træde i kraft fra 2021, men der er uenighed og bekymring i EU-landene for, hvad det vil betyde.

– Det nytter ikke noget, at vi risikerer, at man skal sætte uret en time tilbage for at rejse til for eksempel Sverige, for så at sætte uret to timer frem, når man skal videre til Finland, lød det i marts i et læserbrev i Fyens Stiftstidende om en af de store indvendinger.

Her falder vintertid

Og husk: Det er altid når klokken slår 03 om natten, at uret skal drejes en time tilbage – til klokken 02.

Vintertid 2017: 29. oktober 2017
Vintertid 2018: 28. oktober 2018
Vintertid 2019: 27. oktober 2019
Vintertid 2020: 25. oktober 2020
Vintertid 2021: 31. oktober 2021
Vintertid 2022: 30. oktober 2022
Vintertid 2023: 29. oktober 2023
Vintertid 2024: 27. oktober 2024
Vintertid 2025: 26. oktober 2025
Vintertid 2026: 25. oktober 2026

Vintertid er en sjov størrelse

Og husk: Det er altid når klokken slår 03 om natten, at uret skal drejes en time tilbage – til klokken 02.

Vintertid 2017: 29. oktober 2017
Vintertid 2018: 28. oktober 2018
Vintertid 2019: 27. oktober 2019
Vintertid 2020: 25. oktober 2020
Vintertid 2021: 31. oktober 2021
Vintertid 2022: 30. oktober 2022
Vintertid 2023: 29. oktober 2023
Vintertid 2024: 27. oktober 2024
Vintertid 2025: 26. oktober 2025
Vintertid 2026: 25. oktober 2026

Powered by Labrador CMS