iPhone-chok: Det kommer ikke til at ske

Skuffende nyheder fra Apple

iPhone 18 har fået forhindringer
Offentliggjort

Apple har i årevis fulgt en fast rytme, når det gælder lanceringen af nye iPhones. 

Hvert efterår præsenteres de nyeste modeller på et stort event. 

Men den tradition kan snart være fortid. 

Det skriver Macrumors.

Ingen standardmodel i 2026

En ny rapport antyder, at den almindelige iPhone 18 slet ikke bliver lanceret i september 2026, som forventet. 

I stedet vil Apple kun præsentere high-end-modeller ved efterårseventet, mens basisversionen må vente til foråret 2027. 

Ifølge oplysningerne skal Apple allerede have informeret sine leverandører om den ændrede plan.

Hvorfor ændrer Apple kurs?

Årsagen til ændringen skulle være et ønske om at adskille premium-modellerne fra de billigere alternativer og dermed skabe en tydeligere segmentering. 

Strategien kan samtidig give Apple mulighed for at fordele salget bedre hen over året i stedet for at koncentrere alt omkring efteråret.

Et event med overraskelser

Når september 2026 nærmer sig, forventes Apple at præsentere iPhone 18 Pro, iPhone 18 Pro Max og muligvis den første foldbare iPhone. 

De billigere modeller, herunder iPhone 18 og iPhone 18e, ser derimod ud til at blive forårslanceringer. 

Hvis rygtet holder stik, bliver iPhone 17-serien den sidste generation, der lanceres efter den gamle plan.

Powered by Labrador CMS