Kronprinsessen indlagt akut

Mette-Marit kom slemt til skade kort før jul og måttet hastes på hospitalet.

Udgivet Opdateret

Den norske kronprinsesse Mette-Marit var kort før jul udsat for et slemt uheld og måtte akut hastet til hospitalet. Kronprins-familien havde valgt at tilbringe nogle dage i deres fjeldhytte ved skisports-paradiset Uvdal, hvor de ofte nyder den friske luft og står på ski.

Det var i den forbindelse, det gik galt. Det skriver Norsk Se og Hør.

Uheldet fandt sted den 21. december da kronprinsessen sammen med prinsesse Ingrid Alexandra skulle stige af en skilift. Her kom Mette-Marits ski ‘i vejen for hinanden’ med det resultat, at hun mistede balancen og faldt.

Hun blev efterfølgende, angiveligt med stærke smerter, transporteret på hospitalet, hvor hun ifølge Se og Hør fik konstateret brud på halebenet og derfor måtte blive natten over.

Uheldet til trods blev der ikke ændret på families planer for juleaften. Her var kronprinsparret værter for blandt andet kongeparret og prinsesse Märtha samt hendes tre døtre i deres hjem, Skaugum, små 20 kilometer sydvest for Oslo.

Det var oprindelig planen, at kronprinsfamilien efter jul skulle være returneret til Uvdal, men det har de dog af gode grunde alligevel valgt ikke at gøre.

Powered by Labrador CMS