Læger fanger levende kakerlak i kvindes hoved

Kakerlakken var kravlet op gennem kvindens næse og sad på hendes kranium.

Insektet kravlede rundt mellem kvindens øjne.Arkivfoto: SCANPIX
Arkivfoto: SCANPIX

Offentliggjort Sidst opdateret

Lægerne kom på deres livs opgave, da en kvinde kom ind på hospitalet med en levende kakerlak kravlende rundt i sit hoved. De gjorde sit yderste for at fjerne kakerlakken, der sad mellem kvindens øjne, men det stædige insekt nægtede at komme ud, og det tog derfor hele 45 minutter at fange den.

En 42-årig kvinde fra Chennai i Indien blev indlagt onsdag, efter hun havde en mærkelig og kildende følelse omkring hendes næse og øjne. Det skulle vise sig, at hver gang kakerlakken flyttede sig, kom følelsen. Det skriver Strait Times.

Kakerlak kravler ind gennem næse

Kakerlakken var kommet ind ved at kravle op gennem hendes næsebor og hele vejen ind i hendes hoved. Hun prøvede desperat at puste næsen for at få kakerlakken ud, men den fortsatte sin færd op ad næsen og satte sig på hendes kranium mellem hendes øjne. Der sad den i hele 12 timer, inden hun kom på hospitalet.

– Jeg har aldrig set en lignende sag i mine tre årtier som læge, siger Doktor Shankar der arbejder på Stanley Medical College Hospital, hvor kvinden blev opereret.

Kvinden siger, at inden hun tog til lægen, havde hun en brændende fornemmelse og uforklarlige smerter.

– Jeg kunne ikke forklare følelsen, men jeg var sikker på, at det var et insekt. Der var en kildende og kravlende fornemmelse. Når det bevægede sig, brændte det i mine øjne, siger hun og fortsætter:

– Jeg brugte hele natten i ubehag og sad og ventede på daggry, så jeg kunne tage på hospitalet, efter jeg havde fået en henvisning fra en læge.

Stædige bæst ville ikke ud

Ifølge Times of India ville insektet ikke ud af kvindens hoved. Den gjorde derimod alt, den kunne for at hænge fast i vævet – selv mens læger prøvede at suge den ud.

– Den var i live, og den virkede ikke til at ville ud, siger Shankar og fortsætter:

– Vi blev nødt til at bruge en kombination af sugeapparater og pincet for endelig at få den ud.

Efter 45 minutter fik lægerne endelig kakerlakken ud. Det er første gang, at lægerne på det pågældende hospital har fjernet et kæmpe insekt fra en persons hoved.

Powered by Labrador CMS