Liberal Alliances politiske ordfører Sólbjørg Jakobsen venter barn

Den 34-årige politiker fra Liberal Alliance kan til sommer se frem til at byde en baby velkommen i familien

Offentliggjort Sidst opdateret

Sólbjørg Jakobsen annoncerer graviditet

Sólbjørg Jakobsen fra Liberal Alliance afslører, at hun er gravid.

Hun forventer at føde i slutningen af juli og deler nyheden på Facebook.

Jakobsen har allerede to børn fra et tidligere forhold.


Denne faktaboks blev genereret af Labrador AI og korrekturlæst af en journalist.

Politisk ordfører Sólbjørg Jakobsen (LA) skriver fredag på Facebook, at hun er gravid.

- Der er sket noget helt fantastisk. Et lille menneske er på vej ind i vores liv, skriver hun på et billede, hvor hun står sammen med sin forlovede, Niklas Strandbæk.

Opslaget på Facebook er ledsaget af et scanningsbillede.

Sólbjørg Jakobsen skriver, at fødslen forventes at ske i slutningen af juli.

34-årige Sólbjørg Jakobsen har i forvejen to børn, Sarita og Liam, fra et tidligere forhold.

Hun blev mor første gang som 17-årig, og hun har i interview talt om livet som ung mor, og hvordan hun klarede sig.

Liberal Alliances politiske ordfører, Sólbjørg Jakobsen, venter sit tredje barn i slutningen af juli. (Arkivfoto).

4421 personlige stemmer 

Sólbjørg Jakobsen har været medlem af Folketinget siden 2022, hvor Liberal Alliance med 14 mandater gik ti mandater frem i forhold til folketingsvalget i 2019.

Sólbjørg Jakobsen opnåede 4421 personlige stemmer i Nordjyllands Storkreds.

LA-politikeren, der er født i Tórshavn og er opvokset på Færøerne, har siden 2023 været politisk ordfører for Liberal Alliance.

Senere i år skal der afholdes folketingsvalg. Det skal afholdes inden udgangen af oktober.

Powered by Labrador CMS