Mand slemt forbrændt i voldsom brand

Branden opstod i en lade på en landejendom.

En landmand blev slemt forbrændt og en ko døde i en brand i en lade. Foto: Colourbox.
Udgivet Opdateret

Søndag eftermiddag opstod der brand i en lade på en landejendom på Holmevej mellem Farsø og Aars.

Ved den blev en 33-årig landmand slemt forbrændt.

Det skriver Nordjyske.dk.

Ifølge avisen opstod branden lige før klokken 17 i laden, hvor der lå nogle halmballer.

Ifølge Nordjyllands Politi kan den være opstået på grund af en el-fejl.

Landmanden blev forbrændt på armene og ansigtet.

Politiet oplyser til Nordjyske, at han dog ikke er livsfarligt forbrændt.

En ko døde i branden i laden, som blev ødelagt af branden.

Powered by Labrador CMS