Mandagens trafiksituation: -Bliv hjemme
Starthjælp ofte er nødvendigt, når temperaturen falder under frysepunktet
Mandag morgen kan blive udfordrende i morgentrafikken.
Vintervejret fortsætter nemlig, og det kolde og glatte vejr er noget man som bilist bør være opmærksom på.
SOS Dansk Autohjælp har haft en travl weekend på grund af vejret og forventer derfor en hektisk mandag, når folk vender tilbage på arbejde efter ferien.
Det skriver TV2 Østjylland.
Arbejde hjemmefra
Driftschef Bjørn Mortensen fra SOS Dansk Autohjælp anbefaler at man arbejder hjemmefra hvis det er muligt.
- Hvis man kan undgå at køre ud i det så gør det. Ellers så kør i god tid og hav altid vinterdæk på – og tag varmt tøj på, fortæller driftschefen til TV2 Østjylland.
Han understreger, at starthjælp ofte er nødvendigt, når temperaturen falder under frysepunktet, og opfordrer til at tage sig god tid, hvis man skal ud på vejene.