Maschas mand i krig

Jagerpiloten Troels Krohn Dehli Vang har tilladelse til at dræbe

Udgivet Opdateret

Sidste år i august blev Mascha Vang gift med Troels Krohn Dehli Vang ved et romantisk bryllup i Holckenhavn Slot i Nyborg.

Parret bor i hus sammen i Kolding.

I dagligdagen er han jagerpilot, og overfor Kendte.dk åbnede han op om sin værste oplevelse i krig ved ’Echoprisen’ forleden i KB. Hallen.

Masser af drama

- Der er masser af drama, fantastiske, skræmmende og alvorlige oplevelser som jagerpilot gennem 20 år, sagde influencerens 46-årige ægtefælle.

Står prentet i hukommelsen

Hvad der står skarpest prentet ind i hukommelsen hos ham er krigen i Libyen i 2011, hvor der herskede et folkeoprør mod diktatoren Gadaffi, og som endte med at blive dræbt.

- Det hele skete meget pludseligt at vi skulle derned, og tingene gik meget hurtigt. Det var min første rigtige indsættelse i krig, og det blev professionelt en stor oplevelse, fortalte han, der som regel er klar over, hvad målet med beskydningen er, som han bliver sendt ud på.

Smider bomber efter

- Fjendtlige soldater eller terrorister. Vi er meget grundige med, hvem vi smider bomber efter, fastslog han, der er begyndt at holde foredrag om sine oplevelser.

- Jeg har så mange historier. Det er en verden ikke så mange kender, og det kan jeg mærke er interessant for mange, lød det videre.

På grund af krigen imellem Rusland og Ukraine patruljerer Troels Krohn Dehli Vang især i grænselandet mellem Baltikum og Rusland, men også Natos østligste grænse mellem Polen og Rusland.

- Så vi er meget opmærksomme på, hvad der sker derovre, sagde han.

Mascha Vangs mand, jagerpiloten Troels er begyndt at holde foredrag om sine oplevelser med krig i de øverste luftlag.
Mascha Vangs mand, jagerpiloten Troels er begyndt at holde foredrag om sine oplevelser med krig i de øverste luftlag.
Powered by Labrador CMS